Vi kommunikerer på AULA
Som på alle andre folkeskoler sker det meste af kommunikationen mellem skole og hjem gennem AULA.
Aula er en digital platform. Den understøtter skole-hjem-samarbejdet.
Her er nogle af de vigtigste funktioner:
– Samtykker og tilladelser. Som forælder kan du give samtykker og tilladelser i Aula. Disse påvirker flere funktioner i systemet. Hvis du for eksempel ikke har givet tilladelse, kan der ikke uploades taggede billeder af dit barn.
– Beskeder. Du kan sende beskeder til skolens ledelse, klassens lærere og andre forældre. Aula har et tråd-system, hvor du kan forlade samtaler, der ikke længere er relevante.
– Visning af lektier og opgaver. Lektier og opgaver fra ugeplanen vises automatisk på forsiden af Aula.
– Skema og kalender. Aula giver dig adgang til dit barns skemaer og dagens vikardækning. Alt vises i en opdateret kalender.
– Billeder og video. Lærere kan nemt uploade billeder og videoer. Dette sker sikkert og i overensstemmelse med GDPR. Billeder vises kun, hvis du har givet samtykke.
– Tilmelding til samtaler og arrangementer. Du kan hurtigt tilmelde dig skole-hjem-samtaler og andre arrangementer via Aula.
– Notifikationer. Du kan vælge at modtage notifikationer, når der er nye beskeder eller nyheder. Du bestemmer selv, hvilke notifikationer du vil have, eller om du vil slå dem fra.
– Målrettet kommunikation. Din brugerprofil er personlig. Aula er opbygget med et gruppesystem. Dette sikrer, at du kun modtager relevante beskeder og nyheder om dit barn.