Vi søger lige nu
Lillebjerg Skole er en skole med ca. 50 elever fra 0. til 9. klasse for både specialskole og dagbehandling. Vi har en veldefineret specialpædagogisk profil, hvor den neuro-affektive udviklingspsykologi og systemisk-narrativ udgør de helt overordnede forståelsesrammer i arbejdet med og i undervisningen af eleverne.
Vores elever er lige så skønne som omgivelserne, men de har også nogle udfordringer. Disse ligger inden for området med socio-emotionelle vanskeligheder, udviklings- og tilknytningsforstyrrelser, og eleverne er derfor i et mindre og skærmet tilbud med voksne, der er tydelige, nærværende, interesserede og kan fastholde en planlagt og forudsigelig struktur.
Vi arbejder i co-teachende, specialpædagogiske teams med lærere og pædagoger med udgangspunkt i det enkelte barn. Som pædagog indgår man også i skolens SFO, hvor de samme principper ligger til grund for det pædagogiske arbejde.
Hvis du tænker, at Lillebjerg Skole kunne være en arbejdsplads for dig, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Det er ikke sikkert vi har åbne stillinger lige nu, men som nævnt er vi en skole i bevægelse, og der dukker hele tiden nye muligheder og samarbejder op.
Vi er også rigtig glade for at have dygtige lærerstuderende i praktik.
Kontakt skoleleder:
Rikke Frederiksen
Tlf.: xx xx xx xx
rikkf@halsnaes.dk