Muligheder for dit barn
Der er rigtig mange grunde til at man er elev pÃ¥ Lillebjerg Skole, og alle børn har hver især deres unikke historie. Nogle elever har adfærdsforstyrrelser og udfordringer i forhold til relationer til enten andre børn eller voksne generelt. Andre kan mÃ¥ske have svære følelsesmæssige problemer. Og andre igen noget helt tredje – eller kombinationer af flere.
Uanset hvilke udfordringer dit barn har, er vi på Lillebjerg Skole forpligtede til at følger folkeskolens standarder i forhold til timeantal og læringsplaner. Dit barn vil således hele tiden være underlagt folkeskolen generelle krav.
Den store forskel på Lillebjerg Skole og andre folkeskoler er at vi samtidig har både kompetencer og bemanding til at bygge særlige faglige og sociale forløb op om den enkelte elev eller en særlig gruppe af elever.
Med andre ord skal vores elever lære det samme som alle andre børn, men der er bredere rammer til at nå det.
Det giver muligheder for at mindske det faglige pres, hvor der er brug for det, og at gribe input og ønsker fra eleverne til at skabe stærke relationer, nye fællesskaber og anderledes læring.